 Mennesket ved, at verden ikke er menneskelig. Men det ville ønske, at den var det. Når det genskaber verden, sker det derfor
på menneskeligt niveau … Kunsten er en berigtigelse af verden, et middel til flugt fra menneskets skæbnebestemte vilkår.
Kunst er antiskæbne.
André Malraux |  Kom til en spændende rundvisning. Arne Haugen Sørensen tog i 1950 til Paris, fast besluttet på at han ville være kunstner. Kortere studier hos grafikerne William Stanley Hayter og Johnny Friedländer gav ham den fornødne viden til på egen hånd at arbejde videre med akvatinteraderinger. Akvatinten er af mange betegnet som den ædleste af alle grafiske teknikker, hvor man kan lave gråtoner fra næsten hvidt til dybsort. |  Arne Haugen Sørensens favntag med de bibelske motiver og fortællinger, kan ses i danske kirker i form af glasmosaikker, altertavler og udsmykninger af prædikestole og kirkebænke. |
---|