Om AHS

Maleren Arne Haugen Sørensen (f. 1932) er en kunstner, for hvem eksistens og kunst er to sammenfiltrede størrelser. For ham er mennesket målestokken i al kunst – al kunsts fornemste motiv. I sine billeder kaster han sig gerne over en række centrale menneskelige dramaer, sat op i kontraster – såsom gru og idyl, uskyld og ondskab, død og opstandelse. Disse temaer "gennemspiller" han med lige dele tvivl og afklaring i et billedsprog, der er originalt og smukt farvesat. 

At skabe er at fornægte meningsløsheden, kunne være stikord til hans kunst, der altid forholder sig til grundliggende menneskelige konflikter. Kunstneren siger selv om sin kunst: "Det er vigtigt for mig ikke at lyve om det, jeg har oplevet. ... virkeligheden er den store målestok. Motiverne virker tilbage på livet og på min forståelse af det."

Det kan være svært at sætte kunstneren i bås rent stilmæssigt. Han er både abstrakt og figurativ i sit anslag. I starten præget af surrealismen, men siden har han bevæget sig ud i et stadig mere forfinet og abstrakt formsprog, hvor farvesætningen indgår som et vigtigt element. Det har også haft stor betydning for hans maleri, at han i mange år har været bosat i Spanien. Især lyset her spiller en afgørende rolle for ham. 

Arne Haugen Sørensen, der er autodidakt, debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1951 og har siden udstillet i ind- og udland adskillige gange. Han deltog som Danmarks repræsentant ved Biennalen i Venedig i 1986.

Haugen Sørensen har udført en lang række offentlige udsmykninger, men det er især hans mange kirkeudsmykninger, som har vakt opsigt. I de senere år har han ladet sin kunst inspirere af de fortællinger, han møder i "verdens bedste eventyrbog" Bibelen. Det er blevet til en stribe værker, hvor den menneskelige eksistens står i fokus – mere end det rent bibelske. 

Af Ole Lindboe