top of page
IMG_0679_edited.jpg

Museets tilblivelse

Arne Haugen Sørensen Museum (2017) er en tilbygning til Vestjyllands Kunstpavillon (2012) ud til søen i Videbæk Lystanlægs vestlige ende og opført så tro mod pavillonen, at man skulle tro, det var en og samme bygning fra begyndelsen. 

Kimen til museet blev lagt, da kunstneren, Arne Haugen Sørensen, og hans hustru, keramikeren Dorthe Steenbuch Krabbe, i 2013 besøgte Vestjyllands Kunstpavillon første gang. Parret var på ferie i Jylland, og Arne havde fået en invitation til at udstille grafik i pavillonen, så de besluttede sig for at køre til Videbæk og se ’hvad det var for noget’. De forelskede sig på stedet i Henning Larsens poetisk næsten svævende bygning på kanten af sø og park.  

’Faktisk var det lidt af åbenbaring, en epifani’, skriver Arne Haugen Sørensen til sin yngste datter i marts 2021. ’Pludselig forstod jeg, at her var stedet, jeg havde søgt efter hele mit liv. En lille arkitektonisk perle, ikke for stor og ikke for lille. Lige præcis stor nok til at kunne rumme de af mine billeder, jeg havde gemt, fordi de hørte sammen og skulle se ses i sammenhæng. Her faldt jeg helt uventet over stedet’.

Arne tog imod invitationen til at udstille, og mens kimen til museet voksede, blev de oprindelige planer om en grafisk soloudstilling skrottet. I stedet åbnede Vestjyllands Kunstpavillon den 30. august året efter en fællesudstilling med keramik af Dorthe og de af Arnes malerier, som han og hustruen holdt særlig meget af, og som de havde besluttet selv at beholde. 

Det er disse værker af Arne Haugen Sørensen, som i dag udgør kernen i museets samling. Værkerne, hvoraf mange har religiøse motiver, er doneret af kunstneren og hans hustru, mens den 400 kvadratmeter store udbygning af Vestjyllands Kunstpavillon er tegnet af Henning Larsen Architects og realiseret med støtte fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Realdania, Skak Fonden og Færchfonden.

Museet blev indviet den 10. september 2017. Da mange af Arne Haugen Sørensens kirkeudsmykninger befinder sig i netop Vestjylland, var det også, som om værkerne havde fundet hjem.   

bottom of page